mandag den 19. november 2007

Snakke - snak, chat, talk ....

Jeg har ganske artigt installeret Google Talk på min computer og ændret lidt på den.
Så har jeg prøvet at invitere et par af dem der dukkede op - kom åbenbart fra min adresseliste på gmail. Den er nu ikke så lang. Jeg har også sendt noget til Kirsten SA - og er spændt på om hun opdager det på et tidspunkt.
Men hvad skal jeg så ellers bruge det til, her mandag aften?? Det har jeg selvfølgelig en uge til at finde ud af. Jeg har også Windows Live Messenger installeret, men det er lige så dødt for mig.
Det kan kun blive bedre.

Lidt om Fie som jeg ikke kunne finde her til morgen. Jeg måtte kalde nogen tid inden hun dukkede op fra en af sine alternative huler. Den er også god da den er foret med håndklæder.
Jeg havde afspadsering i dag og skulle derfor ikke være på biblioteket til nogen bestemt tid (der var lige et par ting jeg skulle ned at ordne), så der var rigtig god tid til at kæle. Hun lægger sig bedre og bedre til rette for hver dag.
Efter en kort runde hvor hun fik snuset lidt til lugtene lige udenfor, vendte hun ind igen. Det kan jeg sådan set godt forstå. Vejret er ikke alt for godt.

Ingen kommentarer: