fredag den 23. maj 2008

Kalve og lam

To måneder siden jeg sidst har skrevet. Det bliver aldrig min dagbog. Men jeg vil nu lige vise jer billeder af mine søde kalve og lam. I kan se dem på adressen http://korturl.dk/zts

Til efteråret skal de slagtes, men indtil da har de det rigtig godt. Hvis der er nogen af jer der har lyst til at deltage i pasningen og senere gerne vil købe en kalvepart (der er vist ikke nogen lammeparter ledige), så er der stadig plads. Man skal passe kalve ca. hver fjerde uge, derudover er der et par arbejdsdage i løbet af året.

Hvis I nu er blevet nysgerrige, så se mere på Hjortespring Naturplejeforenings hjemmeside

mandag den 24. marts 2008

Opsamling - de 23 ting

23 ting - har jeg været der?
  1. Google konto.
    Ja
  2. Weblog
    fiepasser.blogspot.com. Ikke i overskrift.dk
  3. Google reader
    Ja, men længe siden jeg har læst på den. Desværre. Det må ind i rutinen.
  4. iGoogle
    Den syntes jeg var smart - men har ikke fundet ud af at læge Modkraft på. Desværre.
  5. Blog registreret i Overskrift.dk
    % Det gør jeg altså ikke!!
  6. Chat - Google Talk
    Ja - absolut anvendelige, både denne og Messenger. Bedst med et program der kan hente begge ind så man er uafhængig af hvem der er på hvor. Det var jeg vist lidt inde på, men har glemt det siden.
  7. Messenger
  8. Library Thing
    Ok - jeg har lagt en enkelt titel ind.
  9. Widget
    Ja, det har jeg lavet. Hvordan var det nu det var? Håber vejledningerne bliver liggende.
  10. del.ici.ous
    Nu ligger der så mange miljølinks at jeg ikke kan finde rundt i dem.
  11. Flickr
  12. Picasa
    Ja, jeg har lagt billeder ud på begge. Bruger mest Picasa.
  13. Mp3
    Der er fyldt godt på allerede.
  14. Netmusik
    Netmusikken skal jeg til at bruge oftere. Så går det forhåbentlig helt glat til sidst. Fed service!
  15. Podcastet lydbog
    Tjekket
  16. DR - podcast.
    Ja, der er heldigvis stadig enkelte programmer jeg godt gider høre. Som Horisont på P1, Agenda og Miljømagasinet.
  17. Abonner på videopodcast
    % - jeg må se om der er noget af det jeg gider.
    Senere .... Nu har jeg ledt efter nogle videopodcast. Jeg har fået lagt DR Update ind in feedabonnementerne i min Explorer. Men jeg synes ikke jeg støder på mange steder hvor jeg kan abonnere på videopodcast, blot hente nogen. Det er jo lidt YouTube-agtigt.
  18. YouTube
    Ja, der er lagt noget ind på min blog.
  19. Wikipedia
    Ja - jeg har suppleret med et link til foreningsvejviseren på Herlevartiklen
  20. GoogleDocs
    Tjek bare skemaet fra Biblioteksvagten på bibliotekets side.
  21. MySpace
  22. Facebook
    Sikke en masse mail og beskeder og venner - jeg har slet ikke tid til at snakke med dem alle. Men nu sjovt nok at snuse til det.
  23. Jeg mangler lige ting 17. Ting 5 nægter jeg at lave!
    Jeg skal have løbet mine "øvelser" igennem og vælge ud hvad jeg vil dyrke mere.
    Hvad vi skal kaste os ud i fremover? Jeg skal prøve at bruge http://www.elsparefonden.dk/forbruger/minbolig og se om jeg kan blive klogere på mit elforbrug.
    I det hele taget er der mange tjenester derude på nettet. Ask og Camila lagde link til deres nye lejlighed på nettet. Her er mit hus: www.semithus.dk/lone.

lørdag den 1. marts 2008

Venner, mest hisset (Facebook og MySpace).

Det er da en måde at føle sig omsværmet på - alle de venner man kan invitere, og alle de invitationer man modtager. Jeg må se at få sendt en hilsen til fætter Robin - har I set ham på min kontaktliste? Er han ikke sød? Godt han ikke brugte et af billederne fra fætter-kusinefesten til sin profil.
Og så fik jeg afvist Gorm i første omgang, men nu har jeg inviteret ham som min ven på Facebook. Så håber jeg at han ikke blev stødt på manchetterne da jeg ikke tog imod hans invitation forleden. Hvad der skete, er jeg ikke helt klar på.
Så har jeg oprettet mig på MySpace. Jeg har også anmodet om at bliver venner med /23ting - men jeg er ikke røget automatisk ind på listen. Jeg synes ellers det så tillokkende ind at være i samme gruppe som mosterjette på 96 år. Så er jeg da ikke den ældste - hvis det ellers står til troende. Så jeg har foreslået ham/hende at vi bliver venner.
Jeg har prøvet at finde en gruppe jeg kunne tilslutte mig og var lige ved at melde mig til en heavy-metal gruppe i Aasiaat. Men de bliver nu fri for mig. Så ledte jeg efter Ultra_FM. Det er nu længe siden de har givet lyd fra sig på MySpace, men de ligger der da. Derimod fandt jeg ikke Bo Skovhus. Hvem skal jeg så lede efter??? Min fantasi sætter absolut grænser - eller er det min manglende fantasi?

lørdag den 23. februar 2008

Googledokumenter

Jeg har haft en let berøring med googledokumenterne, og jeg vil lade det blive ved det i denne omgang. Rart at vide at det kan bruges når det bliver aktuelt. Vi har brugt den i Erfagruppen for Webredaktører. Men jeg kan vist ikke bruge den til at indberette statistik eller rydde op i fjernlånene, og jeg har ikke lyst til at lægge noget privat ud. Så jeg springer lidt let hen over "ugens ret".

søndag den 10. februar 2008

Kongelige på Facebook

Det var jo lige en overskrift der kunne fange mig! Så nu har jeg en konto på Facebook, og jeg er med i gruppen 5000 danskere mod nedlæggelse af Det Kongelige Bibliotek, Fiolstræde
, så nu er vi 5001, sådan ca.
Jeg har også skrevet under på en underskriftliste.
Stedet er bygget som bibliotek - og en fantastisk arkitektur. Vi må have nogle flere med.
Har lige chattet med Pia - jeg kunne altså ikke finde ud af at blive ven med hende på Facebook. Men nogle af ungerne - og så kan jeg pludselig se deres gamle skolekammerater. Hyggeligt. Men de vil vel helst være sig selv og ikke ind i min liste.

fredag den 8. februar 2008

Killing


Så fik jeg lagt linket til foreningsvejviseren på Wikipedias herlevartikel

Og så har Fie fået en plejesøn. Hun er nu ikke så glad for ham, og forleden, da jeg skulle se den lille, havde Fie gemt sig. Hun kom ikke frem i løbet af aftenen. Det bliver forhåbentlig bedre.

Den lille røde var fuldstændig uanfægtet - absolut tilfreds med at være midtpunkt.

mandag den 4. februar 2008

Wiki

Det vil jeg gerne lære - og vi kan vel lave en wiki om Herlev(s historie?).
Men ØV - nu har jeg lagt link til foreningsvejviseren i herlevartiklen flere gange, men det forsvinder når jeg klikker gem. Mon der er nogen af jer andre der nemt kan regne ud hvad der er galt? Jeg stopper udforskningen for denne omgang.

torsdag den 31. januar 2008

YouTube

Jeg har pligtskyldigst kikket på et par apache-versioner. Det ligger lidt uden for min fatteevne, men måske en eller anden kan få mig til at finde det interessant?? Hvis I vil se YouTube på min blog, så må I finde jer i at få et andet klip.

Værsgo'



Hvad angår Bibstream - så skal jeg have reklameret mere for det på hjemmesiden.
Og så håber jeg at vi en gang får lagt herlevfilmene ind der. Poul Bjerrum har givet grønt lys men skubbet opgaven fra sig. Forhåbentlig får vi en arkivar der vil kikke på det.

Jeg har en stærk fornemmelse for at Bibstream ikke kan lide Firefox, den åbnede i hvert tilfælde meget bedre i Explorer, og nu har jeg fundet The call of Cthulhu - og så prøvede jeg at finde en film fra Himmerland, her er Gotha og Petersen Danmark Rundt - fra Himmelbjerget til Skagen.

Den vil altså ikke lægge sig ind i bloggen - I må nøjes med et link.

mandag den 28. januar 2008

Video

Det ender måske med en cykeltur på Ålandsøerne til sommer, så jeg prøvede at søge efter videocast i Google fra Ålandsøerne. Men de så nu ikke interessante ud.

Min øferie i år skal gå til Fur, så måtte jeg lede efter det. Jeg fandt en muslingedag - den falder desværre senere på året end jeg holder øferie. Men det ser nu hyggeligt ud.

Og her er en fin film med indtryk af naturen


Det ser ud til at man kan lægge den ind på sin egen side, men det lykkes ikke for mig. Jo, det gjorde jo, det kunne bare først ses da jeg udgav indlægget.

lørdag den 26. januar 2008

Lyd

Jeg vil spare jer for korsang :0)
Men inden jeg skal ind at høre fem timers Beethoven i dag, vil jeg lige kikke på lydtingene.
Vejret er alligevel sådan at der ikke er nogen ting på min indkøbsliste der kan overtrumfe regn og storm, og forsytiagrenene får lov at sidde på busken lidt endnu.

Og jeg skal jo have podcastet udsendelsen Kulturkontoret i går med en debat om folkebibliotekerne - også læsesalene - ifølge en meddelelse fra Dorte Nielsen fra referencefaggruppen. Udsendelsen kan podcastes fra http://www.dr.dk/Podcast/Radio/20080103142334.htm

Jeg har hidtil fulgt Niels' podcastvejledning til Ultra_FM og brugt ITunes. Jeg har også podcastet Ultra_FM. Men jeg har nu ikke rigtig hørt dem, undskyld Niels! Jeg er mere til torsdagskoncert (der er nu ikke så mange der bliver podcastet) og så en del P1 udsendelser. Det var i "gamle dage" - en del af dem er lukket nu.

Og jeg hentede sidste år "Forårets fuglestemmer" fra Danske dyr. Mon ikke de stadig ligger der?

Vi har mindst en mp3-lydbog på biblioteket. Og den var jeg mægtig glad for da jeg fløj hjem fra Sydamerika i sommer. I stedet for at sidde og kikke på en elendig skærm med en mere eller mindre ligegyldig film med tyrkiske eller spanske undertekster hørte jeg New York historier (Auster). Da der ydermere var en del turbulens over Andesbjergene, var det absolut et fantastisk alternativ.

OK - ting 13 må vente. Det bliver ellers dejligt med en "arbejds-mp3" - så kan jeg sidde med den hvis vagten er for kedelig eller hvis der er for meget uro fra kontorbalkonen. Eller det er måske ikke den bedste måde at vise at bibliotekarerne er med på noderne?

Bibliotekernes netmusik - fik min forbindelse til at gå ned.
Prøver lige igen. Denne gang gik det med lidt småproblemer undervejs. Fik først åbnet en creative afspiller, og den kan åbenbart ikke ordne det med licensen, men nu er der Bruckner for fulde gardiner i Media Player.

Min mp3 afspiller er ved at sprænges, så jeg venter på ekstra der følger med de 23 ting. Jeg venter også med lydbogen. Nu må jeg hellere hente Kulturkontoret.


tirsdag den 22. januar 2008

Del.icio.us

Jeg har ikke lukket helt ned, men det kan I jo ikke se her.

Nu har jeg lagt alle de miljølinks jeg i tidens løb har samlet, på del.ici.ous. Det har da taget sin tid, men nu kan jeg forhåbentlig hurtigt finde dem når jeg for brug for dem. Det skal komme an på en prøve.

Jeg har link til dem her fra bloggen - hvorfor mon linket er hvidt?

Så må jeg hellere i gang med de næste ting. Video- og podcast. Jeg skal også have repeteret nogle af dem gamle. Og så se på alle de rss-feed jeg abonnerer på. Ellers er det jo lidt omsonst.
Jeg kommer altså ikke til at kede mig lige med det første.

Hovsa! Der er kommet nogle værktøjsikoner i højre side af bloggen. Har de mon været der hele tiden. Er der nogen der har lagt mærke til den slags????