Her til morgen kaldte jeg på Fie inde fra stuen, men prinsessen blev skam liggende i sit boudoir på toppen af alle sine tæpper og ventede til jeg kom ind og løftede hende op.
Det var dejligt vejr her til morgen, men det krævede dog nogen overtalelse at så Fie til at gå ud. I går lokkede udelivet hende heller ikke. Hun plejer at stå og snuse lidt til tingene på terrassen før hun beslutter sig, men jeg løftede hende ud. Det var ikke så heldigt, der var måske lidt meget "Hr. Fie" i luften selv om han ikke var der i egen høje person. I alle tilfælde måtte Fie komme med et kraftigt hvæs for at markere sin utilfredshed og trak sig så inden døre igen.
Torsdag aften gik jeg og snakkede med en veninde på vej til huset hvor jeg skulle lukke Fie ind. Men da jeg ved hvor sky Fie er over for fremmede, tav vi dog da vi nærmede og, og min veninde holdt sig ude på vejen. Alligevel for Fie som skudt ud af en kanon ind i skjul under granen, og da jeg åbnede døren, fløjtede hun i fuldt firspring ind i sikkerhed. Og hun var godt nok på stikkerne!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar