torsdag den 13. december 2007

Flickr, Picasa - Stella, Mette og Helle

Nu skulle jeg prøve Flickr-grupper. Jeg fik oprettet en gruppe og sendt billeder fra afskedsmorgenbordene forStella, Mette og Helle derud. Tanken var så at andre kunne lægge billeder det samme sted. Men så fandt jeg ud af at jeg jo skulle invitere folk til at deltage i gruppen. Og ærlig talt, så gider jeg ikke sende invitationer ud til jer alle sammen.

Så gik jeg til Picasa for at lave et webalbum med billederne. Jeg har ikke lagt billederne offentligt ud, så I skal have det direkte link for at se albummet.
Linket er langt som et ondt år, jeg har lavet det om til et nemmere via siden http://www.korturl.dk/, og linket til Stellas morgenbord hedder nu: korturl.dk/vvc og til Helle og Mettes morgenbord hedder: korturl.dk/a8n

Jeg opgave at bruge Picasa til røde øjne, jeg måtte i stedet ty til mit billedbehandlingsprogram. Men jeg må nu øve mig på at bruge funktionen i Picasa. Når Niels Jørgen kan, så må jeg også kunne lære det.

Jeg er ikke blevet overrendt af ønsker om hjælp med programmerne, det er kun Lissa der har været et smut forbi. Men mit tilbud står stadig ved magt, og mon der er andre end mig der skal bruge de næste par uger til at få indhentet nogle ting, og så kommer I måske?

1 kommentar:

Kirsten Sandberg sagde ...

Det er nogen rigtig gode billeder fra især Mettes og Helles morgenbord. God ide at lægge dem ud her.
Og fint at du også har fået det med korturl og gruppefunktionen i Flikr med.